Står din organisation overfor at skulle udvikle en ny vision, en ny strategi? Står I over for en større forandringsproces eller organisationsudvikling, fusion, sammenlægning, besparelser eller markante markedsmæssige udfordringer?
Jeg udvikler og faciliterer participatoriske organisatoriske og strategiske processer.
Processerne kan involvere dig alene, ledergruppen, medarbejdere, interne og eksterne strategiske samarbejdspartnere, kunder, borgere, brugere – og de kan være små, korte, lange, omfattende.
Definerende for en god proces er at den tager afsæt i et godt spørgsmål. Derfor vil vi altid bruge tid nok til at finde ind til kernen i den udfordring eller det spørgsmål, som skal definere processen: Hvad er behovet? Hvad er formålet? Og ikke mindst hvad er det fælles, håndgribelige mål?
En god proces involverer de rigtige – på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt. Og den rigtige proces gør en forskel. Den definerer nye handlinger og skaber genuin tranformation. Vi vil derfor også altid bruge tid på, at tilrettelægge processen, så vi når målet og undervejs kan høste resultaterne.
Jeg er den af et internationalt Art of Hosting netværk, som arbejder med at udvikle participatoriske metoder til at facilitere samtaler og processer, der gør en forskel. Jeg trækker derfor på en række meget kompetence kolleger, hvis processen involverer mange mennesker og fordrer flere facilitatorer.
Lad os starte med en snak – og måske er det hvad du har behov for.